Grundahl Kost og Sundhed - et liv i balance med Ayurveda



Om Maibritt Grundahl


Stifter af Grundahl Kost og Sundhed.


Er gift med Jesper og mor til 2. Jeg har en kæmpe passion for vores sundhed, Ayurveda og det at kunne leve et liv i balance - balance i både krop og sind - og elsker at kunne arbejde med netop dette.


I alle mine forløb og sessions, bruger jeg de kompetencer jeg har via mine uddannelser og den erfaring jeg har erhvervet mig gennem livet, på og i egen krop, indenfor kost og sundhed. (tidl. stress, overvægt/yoyo vægt og testet samtlige slankekure og sundheds trends).


Uddannet Ayurvedisk Sundheds- og Livsstils konsulent v/ Nordic Academy of Ayurveda.


Kostvejleder med speciale i vægttab.


Helsevejleder og indehaver af Helsehuset, Frederikssund, hvor jeg vejleder i alt fra kosttilskud til vitaminer, til alle former for helsekost, personlig pleje og holistisk sundhed.


Medvært og underviser ved Nordic Ayurvedas årstids retreats.


Praktikforløb ved Sundhedsvirksomheden Umahro v/Umahro Cardogan, 


Egen erfaring ved Ayurvedisk rejse til Goa, Indien med yoga, meditation, vegetarisk kost og konsultation ved Ayurvedisk læge.


Erfaring med anti-inflammatorisk kost.


Yoga Fitness/Body Balance instruktør v/Les Mills. Undervisning ud fra et mix af Yoga, Pilates og Tai Chi.


Mere end 30 års erfaring med styrketræning og fitness.




Klinikken


Grundahl Kost og Sundhed finder du i hyggelige lokaler i Frederikssund - centralt beliggende i gågaden, Jernbanegade 10 - kun 5 min. gang fra stationen.


Alle 1:1 sessions/samtaler/forløb og behandlinger finder sted i klinikken. Du kan dog også vælge dine sessions online, via Zoom.


Jeg vil glæde mig til at byde dig velkommen...

Om Jesper Hjorth


Ayurveidsk behandler.


Jesper er gift med Maibritt. Er uddannet Ayurvedisk behandler ved Nordic Academy of Ayurveda. Jesper er desuden håndværker og musiker, som begge dele også er noget han beskæftiger sig med i dag.


Jesper udfører den Ayurvediske ABHYANGA behandling i klinikken i Frederikssund ved Grundahl Kost og Sundhed.


ABHYANGA er en helkropsmassage, fra toppen af hovedet til dine fødder. Det er en behandlingsform, hvor der bruges store mængder varm Ayurvedisk olie med balancerende urter. Massagen/behandlingen foregår med lange blide strøg og er derfor en meget behagelig og afstressende massageform.


Denne behandling er især god for dig som måske er stresset, har en travl dagligdag eller måske blot til dig som ønsker at forkæle dig selv med ekstra velvære.


ABHYANGA massagen har en særlig healende effekt på krop og sind, da den udrenser og trækker affaldsstoffer ud af kroppen og samtidig balancerer dit sympatiske nervesystem.


Har du spørgsmål til selve behandlingen er du altid velkommen til at kontatke os.


Kontakt Jesper direkte på tlf. 30 27 69 42



Maibritt's historie


Den 6. marts 2018 tog jeg hjem fra arbejde med trykken for brystet og vejrtrækningsbesvær. Det blev til en længere sygemelding - diagnosen var stress!


Det var en tid, hvor jeg i takt med, at jeg stille og roligt skulle finde tilbage igen, fik gjort op med mig selv om, at nu var det tid til, at sadle om, prioritere anderledes og følge mine drømme.


Tid til at lytte til, hvad det er jeg i virkeligheden gerne vil bruge min tid på. Jeg har mange mange år haft en lille drøm om, at arbejde med kost og sundhed, hvor jeg kunne hjælpe andre mennesker til, at få det bedre og til, at blive en sundere udgave af sig selv.


Jeg har, siden jeg var helt ung, haft en naturlig interesse, og nysgerrighed, for kost og “nye trends” indenfor div. kure og sundhed.


Jeg har, så længe jeg husker det, altid haft yoyo vægt og har ikke rigtig været tilfreds med, hvordan jeg så ud. Jeg har nok testet det meste af det, der har været igennem de sidste 30 år af slankekure – med alt lige fra fiberpiller til suppe kur til Atkins kuren og fra LCHF til Juice kur.


Min første sundhedsbog var "Sund og slank med Jane Fonda", udgivet i 1986. Jeg var dengang 12 år gammel og elskede alt ved den.


Jeg har det meste af mit liv dyrket forskellige former for idræt. Dog er det styrketræning og div. holdtræning, som har været min favorit, siden jeg var omkring 16 år – og stadig er det den dag i dag.

I 2002 tog jeg uddannelsen som Yoga Fitness instruktør (Les Mills), som i dag hedder Body Balance.

Jeg underviste i Sport / Helse Studio i Ølstykke i perioden 2002-2003.


Da jeg efter, at have fået min første datter, fik konstateret slidegigt i min venstre hofte, måtte jeg desværre stoppe med at undervise.


Jeg har altid haft en interesse for yoga og jeg mærkede i perioden, da jeg underviste, hvordan min krop havde det bedre. Jeg var mere bevidst omkring min krop, min holdning og der var mere ro i mit sind.


Det var derfor et stort nederlag for mig ikke, at kunne undervise længere, grundet gigten. Faktisk kunne jeg, i en lang årerække, kun dyrke motion på et minimalt plan.


I dag er jeg hofteopereret – jeg fik en ny hofte i 2011 og jeg er derfor meget taknemmelig for, at jeg i dag kan dyrke yoga igen, og som jeg for intet i verden ville være foruden.


Under mit stress forløb, som jeg havde bygget op, over en årrække, mistede jeg evnen til, at leve sundt.


Jeg havde ikke overskuddet til at tænke grøntsager og farverige retter. Det blev i stedet de nemme løsninger med alt for meget færdigkøbt og forarbejdet mad, som jo på ingen måde gør noget godt for, hverken krop eller sind.


Jeg tog 12 kg på og jeg havde absolut ingen energi.

I december 2018 besluttede jeg mig for, at tage med på en Ayurvedisk rejse til Indien. Der var noget ved denne rejse, som havde talt til mig i flere måneder, hvor jeg havde set denne Flyer i det lokale Yoga center. Så i januar 2019 gik turen så til Indien. Denne rejse var simpelthen mit kald.


Det var en rejse som havde en stor og positiv indvirkning på mig.


Der var noget helt særligt ved det her AYURVEDA, som simpelthen gjorde at jeg blev klar over, at det her; DET ER DET HER JEG SKAL!


Et sundhedssystem man har arbejdet ud fra i mere end 5000 år, hvor man ser på det enkelte menneske og hvor det er i livet lige nu, og hvad der er i ubalance, kan virkelig noget, som jeg aldrig havde prøvet før og som bare "slog benene væk under mig".


At have prøvet at mærke på egen krop, hvordan mangel på den gode kost og bevægelse spiller en kæmpe rolle for vores velvære, var en øjenåbner uden lige.


Jeg mærkede hvordan det prægede mig negativt i den periode, hvor jeg ikke havde overskuddet og jeg mærkede heldigvis modsat, hvordan det bare gør, at jeg har det så meget bedre med bl.a. den rigtige kost, livsstil og motionsform for mig.


Kan jeg ved, at være blevet denne erfaring og læring rigere, være med til at påvirke andre i den rigtige retning i deres liv – ud af alt for dårlige madvaner, stress og måske som ligesom mig selv, har været/er på vej på vej ud af et forkert spor til dårlig livsstil – så er min mission lykkes!

Kontakt mig for en gratis og uforpligtigende snak


... og hør mere om hvordan et livsstilsændrings forløb - til et sundere liv - ville kunne hjælpe dig.